Forældre

Vi ønsker alle sammen det bedste for vores børn. Det går lige i hjertet på én, når ens barn – lille som stort – ikke har det godt. Og vi vil gøre hvad som helst for at hjælpe. Naturligvis er det først og fremmest hårdt og frustrerende for den unge selv, når tingene ikke lige fungerer. Men det er samtidig rigtig hårdt for omgivelserne at være en  del af. Og antallet af sabbat-år vokser. Flere og flere unge tager ikke bare ét sabbat-år, men 2,3 eller 4... Og det kan selvfølgelig være frustrerende at være vidne til, for hvad skal der dog blive af dem? 

Alt for mange unge håber på, at det kommer til dem i løbet af sabbat-året / -årene. Men det gør det typisk ikke. En af hovedgrundene til det er, at det ikke er selve studievalget, der er problemet, men angsten for at udelukke noget - måske helt perfekt - som de bare ikke har opdaget endnu. Vi lever jo i en perfekthedskultur, så selvfølgelig skal studievalget også være perfekt.

Her kan det være godt at vide som forælder, at det er angsten for valget, det handler om, mere end valget i sig selv. Når de først kommer igang med et forløb, går der så typisk ikke længe før de er afklarede med, hvad det skal være (de ved det inderst inde tit godt), og så er det "bare" angsten, vi skal arbejde med. Her hjælper det at handle - og derfor laver de her en helt konkret handlingsplan, som de skal arbejde videre ud fra. Det giver tryghed :-)